SKRUK
Dér ligger den,
lille og lyserød -
sådan én må jeg have.
Der er ingen i nærheden.
Jeg kunne hurtigt tage ham,
løbe til stationen,
køre hjem og pakke,
flygte fra landet,
give ham et navn og
kalde ham min egen.
“Hvad tror du, du laver?”
spør’ en kvinde fra caféen,
“Forlad mit barn!”
Jeg går videre ned ad gaden,
tænker på drengen som
var han min egen.
Jeg vil have et barn,
børn, en søn og datter,
men kæresten vil ikke,
og hvad kan jeg så gøre?
Af gode grunde
kan jeg jo ikke
gå i byen og finde
en tilfældig fyr,
der vil gøre min gravid
mod at få noget fisse.
En reklametanke slår ned i mig:
“Sig det med blomster,”
det må være vejen.
50 røde roser samt
en ny duft til mig.
Man har jo lov til at håbe -
og i følge kalenderen
har hun nok ægløsning
i morgen.
