I TRÅD MED TIDEN
Både hun og hendes søstre er gamle og små, men fortsat de væver
og vil væve i endnu adskillige år.
Mange nye tråde kommer til, færre gamle falder fra -
ikke underligt at ulden til stadighed til langt mindre forslår.
Til deres store fortrydelse er de nødt til i dag
at væve trådene tyndere end deres eget hvide hår
og knuderne bliver talrige.
Den unge plejerske er både øm og træt, men fortsat hun knokler
og vil knokle til hun ikke længere står.
Mange syge patienter kommer til, færre raske vandrer væk -
ikke underligt at pladserne snart ikke længere forslår.
I trængslen udenfor truer en mand pludselig med en pistol
en vagt vil skyde ham ned, men sigter en smule forbi og kuglen går
i stedet i den unge pige.
De væver og væver på trådene flere, og dét er deres last,
for en gang imellem klipper de den forkert tråd i hast.
